Ammehjælp

Ammehjælp og ammevejledning

For de fleste fylder amningen en del i tiden efter fødslen og mange oplever ikke at være helt fortrolige med amningen, når de sendes hjem fra sygehuset. Hos Preggio ved vi hvor vigtig amningen er for både dig og dit barn, og vi vil gerne bidrage til at du føler dig tryg i den nye situation og får en god ammeoplevelse, både lige efter fødslen og resten af ammeperioden.

Nogle nybagte mødre ønsker et ammebesøg kort tid efter de er kommet hjem fra sygehuset og for andre opstår behovet først senere. Som udgangspunkt kan alle jordemødre hjælpe dig med amningen de første ca. 4 uger. Enkelte af vores jordemødre er IBCLC specialuddannede i amning og vil kunne hjælpe længere tid. Læs mere på deres profiler.

Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte families aktuelle situation og behov, og vores vejledning er altid i overensstemmelse med den nyeste dokumenterede viden på området.

Ved ammehjælp og ammevejledning kan jordemoderen bl.a. hjælpe med:

At du finder de rette ammestillinger, som styrker mælkens vej til brystet, og den rette sutteteknik, der hjælper dit barn med at tømme brystet helt
At du opretholder den nødvendige mælkeproduktion og fremmer barnets evne til selvregulering
At afhjælpe brystspænding og give gode råd i forhold til sår og revner samt udmalkning
At styrke din og dit barns tilknytning under amningen og vejlede dig til at være opmærksom på barnets trivsel.

Du kan få tilskud til ammehjælp af en privat jordemoder, hvis du er medlem af sygeforsikringen "danmark".

BOOK arrow