VI TILBYDER

595kr pr. time

Jordemoderkonsultation

Få din helt egen jordemoder hjem til dig og oplev tryghed i din graviditet. Med en privat jordemoderkonsultation i eget hjem er der god tid til at tale om det, der fylder for lige præcis dig. Vi er eksperter i at vurdere både din og dit barns helbredstilstand, og møder dig altid med nærvær, tid og omsorg. Efter termin tilbyder vi også at lave hindeløsning, hvis du er moden til det.

Med en privat jordemoder fra Preggio kan du vælge, at have samme jordemoder gennem hele graviditeten og dermed få masser af kontinuitet og kendthed. Du kan også vælge blot at booke enkelte konsultationer som supplement, eller når der opstår et behov.

LÆS MERE BOOK

595kr pr. time

Fødselsforberedelse

Tag kontrol over din fødsel med redskaber som styrker dig til en god fødselsoplevelse og et effektivt fødselsarbejde. En fødsel sætter spor langt ind i forældreskabet, og en god fødsel har betydning for både forældre og barn resten af livet. Forskning viser at par, der deltager i fødselsforberedelse i højere grad ankommer til fødestedet i aktiv fødsel, i mindre grad benytter medicinsk smertelindring og generelt mestrer fødslen bedre.

Privat fødselsforberedelse vil hos Preggio altid tage udgangspunkt i dine behov og du vil være alene med jordemoderen. Vi anbefaler at du booker 2-5 timer ved samme jordemoder.

LÆS MERE BOOK

595kr pr. time

Barselsbesøg og ammehjælp

I tiden efter fødslen kan du også have brug for en jordemoder. Det kan enten være for at snakke fødselsforløbet igennem, for at få fulgt op på spørgsmål, du måtte have, eller for at få hjælp og vejledning til amning.

Med et barselsbesøg fra en jordemoder hos Preggio, er du i sikre hænder, hvad enten du har brug for en efterfødselssamtale eller ammehjælp og -vejledning.

LÆS MERE BOOK

595kr pr. time

Akupunktur

Få akupunktur i dit eget hjem af din private jordemoder med speciale i akupunktur for gravide. I graviditeten kan akupunktur være fødselsmodnende og afhjælpe graviditetsgener såsom: bækken- og lændesmerter, kvalme og opkastning, væskeophobninger, forstoppelse mv. Akupunkturen kan gives tidligt i graviditeten og helt frem til fødslen.

Ved kvalme/opkastning opnås størst effekt ved tidlig opstart og gerne behandling et par gange om ugen de første uger. Ved fødselsmodnende akupunktur opnås det bedste resultat, hvis behandlingen gives ugentligt fra uge 35-36, og efter termin med få dages mellemrum.

LÆS MERE BOOK

595kr pr. time

Rebozo-massage

Rebozomassagen er en særlig form for massage til at løsne spændinger i bækkenet, ryg og lænden, og til at forebygge at barnet indstiller sig forkert, eller som hjælp til at få barnet til at ligge med hovedet nedad. Rebozo-massagen udføres naturligvis af en af vores kompetente jordemødre hjemme hos dig.

Rebozomassagen kan gives fra tidligt i graviditeten og helt frem til fødslen. Efter termin kan rebozomassage sammen med modningsakupunktur og hindeløsning medvirke til at sætte fødslen i gang. Man kan også have gavn af rebozo efter fødslen.

LÆS MERE BOOK

595kr pr. time

Gravidmassage

Graviditet er en naturlig belastning for kroppen og mange gravide oplever problemer med muskelspændinger, nattesøvn og uro. Massage kan afhjælpe ødemer, lægkramper, bækken- og lændesmerter, spændingshovedpine, dårlig søvn, fordøjelsesbesvær og meget andet. Gravidmassage har desuden vist at have en positiv indvirkning på angst, stress, nervøsitet og tilknytningen til barnet i maven.

Med en gravidmassage udført af vores dygtige jordemødre i dit eget hjem, kan du slappe af i trygge rammer. Massagen kan gives tidligt i graviditeten og helt frem til fødslen.

LÆS MERE BOOK